
G-punktet er ikke en skrøne
I knapt et halvt århundrede har G-punktet hos kvinder været debatteret kraftigt.
Findes det – findes det ikke?
Ifølge den seneste udgave af det ugentlige britiske tidsskrift “New Scientist” har forskere nu fastslået at G-punktet findes.
G-punktet blev opdaget i 50’erne af den tyske gynækolog Ernst Graefenberg, som opdagede dette følsomme sted hos kvinderne – som kunne frembringe eksplosionsagtige orgasmer.
På grund af sin opdagelse blev punktet navngivet efter tyskeren … Dog kun via det første bogstav i hans efternavn.
Det var jo ikke en komét han havde spottet :o)
Forskeren Emmanuele Jannini fra Italien, som tilsyneladende er en af de førende indenfor området, kan dog konkludere at nogle kvinder ikke fuldt udvikler et G-punkt – og derfor aldrig vil opleve en orgasme ved samleje, men at alle kvinder faktisk har dette omdiskuterede punkt.
Emmanuele mener med sikkerhed at kunne konstatere hvor vidt en kvinde er “modtagelig” for en orgasme via G-punktet – via en simpel og hurtig undersøgelse med ultralyd.
Som ved alle andre forskningsresultater, så er der naturligvis modstridende udtalelser fra andre forskere, som blandt andre mener at G-punktet er en forlængelse af klitoris – hvis størrelse kan variere markant fra kvinde til kvinde.
Hmmmm …. Lad endelig forskerne slås om æren og dokumentationerne – og lad os andre bare forsøge os frem og stimulere videre … Det er kvinderne nok ikke kede af i længden :o)