
Mand spionerede kvinder på toilet
Det er ikke den første – og ret sikkert heller ikke den sidste – gang at vi bringer en artikel omhandlende en mandsperson, som vil gøre stort set alt for at få sine lyster styret.
Vi har tidligere bragt artikler om mænd, som har boret huller i solarie-kabiner, eller eksempelvis anbragt et skjult kamera i shampoo-flasker for, at få et glimt af en nøgen kvinde.
Opfindsomheden er stor, når det gælder om at se lidt hud, men 22-årige Joel Hardman valgte en endnu mere udspekuleret metode.
Den unge englænder var så opsat på at få styret sine lyster omkring kvinder der går på toilettet, at han valgte at klæde sig ud som mannequin, og stille sig på dametoilettet i det lokale indkøbscenter.
Der gik dog ikke længe før, en kvinde lugtede lunten og fik tilkaldt en sikkerhedsvagt, som afslørede Joels perverse handling.
Under afhøringen fandt politiet en mobiltelefon på Joel, som blandt andet indeholdt billeder af kvinders fødder, som kunne ses under døren på toilettet – samt et videoklip, der primært var lyden af et toilet, der blev skyllet ud.
Den eneste forklaring Joel kunne komme med var:
“Ja, okay … jeg er vist lidt underlig”