
Skudsikre BH’er til politiet
Nu lever vi jo i et moderne samfund, hvor ligestillingen (på de fleste områder) er slået igennem – hvilket også gælder for politiet, hvor man ser flere og flere kvindelige betjente.
(Og mon ikke Tv-serien “Anna Pihl” har sparket mange piger ind på politiskolen)
I Tyskland er det ikke meget anderledes.
Her er kvinderne også talstærkt repræsenteret hos ordensmagten, men der er dog opstået et problem, som man ikke lige havde taget højde for.
Når de kvindelige politibetjente ifører sig skudsikre veste, så er disse ikke konstrueret til at tage hensyn til BH’er – hvilket giver de kvindelige betjente smertefulde sår og hudafskrabninger, når vesten presser mod det følsomme lingeri.
Men det har tyskerne nu fundet en løsning på.
Skudsikre BH’er!
Jo, den er god nok.
Kvinderne kan nu påføre sig specielfremstillede BH’er, som er lavet af samme materiale som den velkendte vest.
For at ingen af betjentene skal få kinky idéer og bruge BH’en derhjemme til egne spøjse formål, så er der påtrykt et kraftigt “POLIZEI” hen over den.
Det burde da netop give lyst til at bruge BH’en til at markere sig selv lidt.
Forestil jer, at man står og bager på en pige i byen – og pludselig flår hun skjorten op, og som en anden superhelt springer der en BH ud i hovedet på én med teksten “POLIZEI”!!!
Det ville da være sejt! :o)