
Tandlæge gramsede på patienterne
En verserende sag fra USA kan give ordet tandlægeskræk en helt ny betydning.
En amerikansk tandlæge er nemlig under anklage for i knap 30 tilfælde at have gramset på sine kvindelige patienter.
Tandlægen Mark Anderson har åbenbart været lidt af en babsoman, eftersom han ikke kunne holde snitterne fra kvindernes bryster, som han begyndte at massere midt i sin undersøgelse af patienternes tænder.
Han har afgivet en forklaring til politiet, hvor han erkender sit gramseri, men understreger at massagen er givet i forbindelse med en særlig kæbelidelse, som giver smerter i nakke og hoved, og at massagen (tilsyneladende) skulle lindre denne smerte.
Tandlægen har indtil videre fået frataget sin licens til at drive tandlægepraksis – og mon ikke der venter en fængselsstraf forude.
Tandlægernes liderlighed er måske ved at gribe om sig, da man for knap 2 år siden anholdt en iransk tandlæge, som havde forgrebet sig på 60 patienter.
Han brugte sin bedøvelse til at sløve sine kvindelige kunder – og optog ydermere sine perversiteter på video, som han truede patienterne med at offentliggøre såfremt de gik til politiet.
Det var der dog en patient der trodsede, og tandlægen blev idømt 99 piskeslag – og derudover 9 år og 9 måneders fængsel, samt frakendt retten til at drive praksis igen.
Måske tandlægestolen burde udskiftes med en ståplads … Det er jo åbenbart for stor en fristelse for nogle tandlæger, når der ligger en halvbedøvet kvinde foran dem …