
Tegn på om du er sexnarkoman
Nogle vil måske allerede reagere på overskriften og tænke: “Ja, hvorfor tror du ellers, at jeg er her på siden …”
Men der er nu engang forskel på at have en stor sexlyst – og så til at være så afhængig af sex, at det påvirker dagligdagen.
Af den grund findes der også specielle klinikker, som udelukkende beskæftiger sig med at hjælpe personer, som tilhører den sidstnævnte gruppe.
Ifølge psykologerne så er sexnarkomani et hjælpemiddel for disse personer, hvilket ofte dækker over stress, usikkerhed, dårligt selvværd, eller tidligere misbrug.
Sex er derfor lidt at sammenligne med et fix, som personerne bruger for at glemme dagligdagens problemer – og stimuleringen sker naturligvis langt hyppigere end hos gennemsnittet, og kan spænde lige fra at se pornofilm til tilfredsstillelse hos en prostitueret.
Hvis den seksuelle afhængighed går ud over arbejde, søvn eller økonomien, så er det på tide at stoppe op og indse, at man nok er endt i et problem, som kræver professionel hjælp at løse.
Det skal også pointeres, at sexnarkomani optræder hos både mænd og kvinder – og man kan derfor ikke udelukkende sætte prædikatet på hankønnet, som ellers ofte må stå for skud for deres åbenlyse sexappetit :o)