
Træn dine orgasme-muskler
Når man træder ind i et nyt år, så ser rigtigt mange årsskiftet som en gylden mulighed for at lægge livsstilen om.
Det kan være ved endelig at kvitte smøgerne, spise mere sundt – eller få styr på de overflødige kilo i form af mere motion.
Specielt det med motionen er meget brugt.
Sikkert fordi at man er bevidst om, at foråret ikke er langt væk, og de ekstra kilo man har gemt væk bag tykke trøjer i vinterperioden, vil være mere synlige når trøjerne udskiftes med T-shirts.
Jeg vil ikke igen remse op, hvor vigtigt motion også er for sexlivet – og for helbredet generelt – men blot viderebringe, at simple øvelser kan forbedre dine orgasmer.
Og det gælder begge køn.
“Coregasm” er en ny opfindelse i forbindelse med fitness, som er rettet mod de muskler, der arbejder i forbindelse med orgasme, hvilket en træner har forsket i – og fremstillet diverse øvelser, der i sidste ende skal give os utrolige orgasmer.
De fleste fitness-brugere vil jo nok genkende øvelserne, der bruges i forbindelse med opstramning af mavens muskulatur, men som altså også har en yderligere effekt.
Herunder følger et par eksempler på sådanne øvelser, og skulle du opleve dem live i dit lokale fitness center, så kender du nu baggrunden for den ihærdighed der ligger bag … :o)